AaB

Siden 1995 har AaB vundet det danske mesterskab fire gange, senest i 2014, da klubben også sejrede i pokalturneringen og dermed vandt ”The Double.” Siden frasalgene af håndbold- og ischockeydelen af AaB i 2011 har fodbolden været den eneste sportsgren i klubben. AaB’s ambition er at være et tophold, men også at samle Nordjylland.

AaB blev stiftet som Aalborg Cricketklub i 1885, men det stod hurtigt klart, at det var fodbolden, som var den drivende kraft i AaB. Holdet blev jysk mester i 1903, 1907 og 1911. Det skete, inden Jysk Boldspil-Union (JBU) i 1922 oprettede et turneringsspil med rangeringer af de enkelte klubber i forskellige rækker.

Til klubbens store skuffelse blev AaB ved oprettelsen placeret i den næstbedste række. I pokalturneringen var det alle mod alle, og i 1924 lykkedes det AaB at vinde den på trods af, at holdet spillede i den næstbedste række. I de fem efterfølgende år tabte AaB ikke en pokalkamp og vandt således turneringen fra 1924 til 1928.

I 1925 rykkede AaB op i den bedste række, som dengang hed Mesterrækken, og ”Guldalderholdet” begyndte at blive samlet. Med det på banen blev AaB jysk mester i perioden 1928–1933 i en tid, hvor dansk fodbolds top blev domineret af københavnerklubber.

Før 2. Verdenskrig var AaB en del af den bedste landsdækkende række, og i 1936 vandt klubben sin første medalje, hvor det blev til bronze. AaB fik to år tidligere også sine to første landsholdsspillere, Ernst Nielsen (1906–1967) og Verner Hedegaard (1911–1975).

Efter krigen fulgte nogle tunge år for AaB, der både rykkede ud af 1. division og 2. division, men i 1960 gjorde familienavnet Thorst sit indtog i AaB.

Kjeld Thorst (f. 1940) fik sin AaB-debut den 30. april 1961 mod Odense KFUM. AaB vandt 4-3, og den 20-årige angriber scorede tre af målene. Han spillede desuden 26 A-landskampe og scorede seks mål, bl.a. to i en sejr på udebane mod Rumænien i 1963.

Kjeld Thorst spillede 265 kampe og scorede 88 mål for AaB. Med ham på holdet blev 1960’erne det første årti med AaB som en landsdækkende topklub i dansk fodbold. Foruden Thorst skete det med Henning Munk Jensen (1947–2023) på holdet, som i 1970’erne spillede i den hollandske storklub PSV Eindhoven og nåede at spille 62 A-landskampe.

AaB’s første store titel efter 2. Verdenskrig kom i 1966, hvor holdet vandt pokalturneringen i Københavns Idrætspark mod KB med 3-1 efter forlænget spilletid. Det gav adgang til Europa Cuppen for Pokalvindere, hvor AaB spillede 0-0 på hjemmebane mod engelske Everton FC, inden det blev til et nederlag i returkampen i Liverpool. I 1969 fik AaB udtaget syv spillere til en landskamp mod Ungarn.

I perioden mellem 1987 og 2014 formåede AaB ikke at slå til, når det gjaldt i pokalturneringen. AaB nåede i den periode otte pokalfinaler, men kun i 2014 blev finalen vundet.

AaB havde på det tidspunkt flyttet træningsanlægget til Hornevej i udkanten af byen, mens Aalborg Stadion er et af de mest centralt beliggende i en af de større byer i Danmark, hvilket gør det til en speciel oplevelse at gå til fodbold med AaB som hjemmehold.

Herfra så tilskuerne fra begyndelsen af 1990’erne igen AaB etablere sig som en klub, man skulle regne med i dansk fodbold. Uden for banen var det dog ved at gå helt galt, da man i sidste øjeblik blev reddet fra en konkurs lige før juleaften i 1993.

Allerede der havde klubben dog samlet en gruppe unge nordjyske spillere, der sæson efter sæson udviklede holdet til at blive bedre og bedre. Spillere som Søren Thorst og rekordholder for flest AaB-kampe, Torben Boye (f. 1966), havde været i AaB, siden klubben var rykket op i den bedste række igen i 1986. Profilerne var unge nordjyske mænd, hvilket skabte et stort sammenhold og en tilknytning til landsdelen på holdet.

Det kulminerede med klubbens første mesterskab i 1994/1995-sæsonen, hvor Erik Bo Andersen (f. 1970) blev superligatopscorer med 24 mål, mens Peter Rasmussen (f. 1967) ikke var langt efter med 16 mål i den sæson. Begge blev landsholdsspillere. Poul Erik Andreasen (f. 1949) var cheftræner.

Børge Bach Andreasen (1945–2016) var administrerende direktør. Han var en af de største profiler som spiller i AaB med 77 mål i 348 kampe for AaB i 1970’erne. Blandt andet blev han dobbelt målscorer i pokalfinalesejren mod Lyngby i 1970. Det var dog som direktør, at han udviklede AaB mest.

Mesterskabet i 1995 gav AaB retten til at spille Champions League-kvalifikation, hvor klubben tabte til FC Dynamo Kiev. Alligevel kom AaB med i det eftertragtede Champions League-gruppespil, fordi det blev afsløret, at ukrainerne forgæves havde forsøgt at bestikke dommeren med nogle pelsfrakker i holdets første kamp i gruppespillet. AaB var i gruppe med Nantes, FC Porto og Panathinaikos, men fik ikke meget ud af Champions League i det år.

I 1998 blev AaB børsnoteret, og den svenske træner Hans Backe (f. 1952) kom til. Han fik senere en trænerkarriere i blandt andet F.C. København, som landstræner i Finland og som assistenttræner for Sven-Göran Eriksson (1948–2024) i Manchester City.

Lynge Jakobsen var blevet sportsdirektør, og i sæsonen 1998/1999 lykkedes det ham med solid økonomi i ryggen at samle et nyt mesterskabshold. Holdet havde mange danske og nordiske profiler, der senere blev landsholdsspillere og superligatrænere, fx Brian Priske (f. 1977), Thomas Thomasberg (f. 1974) og Steffen Højer (f. 1973), mens Søren Frederiksen (f 1972) var topscorer. Nordmanden Ståle Solbakken (f. 1968) var den mest markante spiller af dem alle. AaB førte de sidste otte runder af sæsonen.

I 2004 kiggede Lynge Jakobsen igen mod Sverige, da han skulle finde en ny træner. Den senere svenske landstræner Erik Hamrén (f. 1957) blev hentet til klubben. Han udviklede gradvist holdet sammen med Lynge Jakobsen, og i 2008 vandt AaB mesterskabet igen efter at have spillet UEFA Cup i samme sæson.

Efter mesterskabet forlod Erik Hamrén AaB for at blive cheftræner i norske Rosenborg, som i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne konstant vandt det norske mesterskab og var Skandinaviens mest succesfulde klub i europæisk fodbold. Englænderen Bruce Rioch (f. 1947) blev erstatningen. Det blev ikke en succes, og Rioch blev fyret allerede i oktober samme år.

Det lykkedes ham dog for første gang i klubbens historie at kvalificere AaB til et Champions League-gruppespil, hvor holdet endte i en pulje med spanske Villarreal, skotske Celtic og de forsvarende Champions League-vindere fra Manchester United.

Den sæson blev et europæisk gennembrud for AaB. Holdet blev nummer tre i puljen ved blandt andet at slå Celtic. Dermed opnåede AaB målsætningen om at spille europæisk fodbold efter nytåret 2008. I sidste puljekamp spillede AaB 2-2 mod Manchester United på Old Trafford og blev det første danske hold til at score på det ikoniske stadion samt få point på det.

Fra begyndelsen af 2009 deltog AaB i UEFA Cuppen. I ottendedelsfinalen vandt AaB samlet 6-1 mod det spanske tophold Deportivo de La Coruña, men tabte runden efter i straffesparkskonkurrence på Aalborg Stadion mod Manchester City.

Den sportslige succes fik AaB til at satse for voldsomt økonomisk i form af en dyr spillertrup, der ikke levede op til forventningerne i årene efter. Økonomiske problemer tvang AaB til at sælge AaB Ishockey og AaB Håndbold i 2011.

På banen forhindrede klubben kun en nedrykning til 1. division, fordi Esbjerg i sidste runde udlignede i sidste minut mod Randers og dermed trak dem med ned i landets næstbedste række i stedet for AaB.

Allerede på dette tidspunkt var europamesteren fra triumfen i 1992 Kent Nielsen blevet cheftræner i AaB. Han udviklede gradvist AaB’s spillestil til at blive fremadrettet og boldbesiddende, og det kulminerede i sæsonen 2013/2014. Med en god blanding af store lokale talenter og mere erfarne spillere vandt AaB Danmarksmesterskabet igen. Få dage efter triumfen vandt AaB også pokalturneringen første gang siden 1970. Det skete med en 4-2 sejr i Parken mod F.C. København.

I årene efter det seneste mesterskab henslæbte AaB en tilværelse i midten af Superligaen. Klubben tabte også yderligere to pokalfinaler. I sæsonen 2022/2023 gik det helt galt for AaB, som midtvejs fik nye tyske ejere i form af investorgruppen Nordic Football Group (NFG). AaB endte sæsonen med at rykke ned i 1. division (Betinia Liga).

Allerede sæsonen efter lykkedes det for AaB at rykke op igen ved at blive nr. 2 i 1. division (Betinia Liga), men klubben havde ikke rykket sig tilstrækkeligt til at klare den hårde konkurrence i Superligaen. Derfor rykkede klubben ned igen i 2024/2025-sæsonen. I modsætning til efter den første nedrykning lykkedes det ikke at rykke op igen umiddelbart efter.

• fodbold
• Superligaen
• danmarksmestre i fodbold
• vindere af pokalturneringen

• AaB Sports officielle hjemmeside
• Superligaens officielle hjemmeside