Bonn

Perioden som Vesttysklands hovedstad har præget byen. Villakvartererne syd for den gamle bykerne rummer mange officielle bygninger, fx Forbundsdagsbygningen, præsidentboligen, Villa Hammerschmidt, og forbundskanslerens residens, Palais Schaumburg. Få år før den tyske genforening i 1990 og dermed beslutningen om at flytte regeringen tilbage til Berlin blev der iværksat et stort byggeri af bl.a. en ny forbundsdagsbygning, indviet i 1992, og nye regeringsbygninger. Efter regeringens flytning fra Bonn til Berlin har seks ministerier stadig deres sæde i Bonn, derfor bærer Bonn titlen Bundesstadt. I alt 12 FN-organisationer har deres hovedkontorer i byen.

Det moderne Bonn blev skabt i 1969 ved indlemmelse af en række omkringliggende byer, bl.a. Bad Godesberg og Beuel; disse to byer samt middelalderbyen er Bonns tre vigtigste centre, mens ca. 30 mindre indlemmede byer har hver deres center. Bonn fremtræder derfor ikke som den storby, den rent befolkningsmæssigt er.

Det økonomiske liv i Bonn er først og fremmest præget af mange administrative funktioner; industrien består bl.a. af medicinal- og letmetalindustri, keramikfremstilling, trykkeri og orgelbygning. Bonns Rheinische Friedrich Wilhelms Universität fra 1786 har siden 1818 været placeret i det tidligere kurfyrstelige slot og er et af Tysklands største universiteter med over 40.000 studenter.

Bonn er Ludwig van Beethovens fødeby, og hvert andet eller tredje år afholdes Beethovenfestival i Beethovenhalle (1959). Desuden afholdes der talrige nationale og internationale musikarrangementer.

Fra middelalderbyen stammer den femtårnede domkirke Sankt Martin (1065/75-1239) i senromansk rhinlandsk arkitektur. Derudover er Bonn hovedsagelig præget af bygninger fra 1700-t., da byen var residens for huset Wittelsbach, og fra årene siden 1945. På Markt ligger rådhuset, en harmonisk barokbygning fra 1737-38. Byens mest repræsentative bygningsværk er Kurfürstliche Residenz, oprindelig et barokslot, der blev opført 1697-1705 efter italienske forbilleder af Enrico Zuccalli for kurfyrst Joseph Clemens. Beethoven-Haus, hvor komponisten fødtes i 1770 og levede i 22 år, er museum og har den største Beethovensamling i verden med genstande, arkiv og et bibliotek; et monument over komponisten findes på Münsterplatz.

Rheinisches Landesmuseum er et af Rhinlandets største; en hovedhjørnesten i museet er den romerske afdeling. Kunstmuseum Bonn med den store udstillingsbygning Bundeskunsthalle åbnede 1992; museet rummer 1900-t.s rhinske ekspressionister i kunstnergrupperne Die Brücke og Der Blaue Reiter samt tysk kunst efter 1945.

Mens Bonn var hovedstad, blev der endvidere truffet beslutning om opførelsen af det museumsteknisk avancerede Haus der Geschichte der BRD over Tysklands historie under og efter 2. Verdenskrig; det åbnede i 1994.

I romertiden lå der nord for den nuværende by en romersk legionslejr, Bonna; den var opført i den germanske stamme ubiernes område, og romerske militærenheder var stationeret på stedet fra 1. til 4. årh. e.v.t.

Senere blev området frankisk. 1273-1794 var Bonn residens for kurfyrsten af Köln, derefter besat af franskmænd, og i 1814 blev byen indlemmet i Preussen. Fra slutningen af 1800-t. slog mange af Tysklands velhavere sig ned i Bonn, og fornemme villakvarterer skød op. Efter 1. Verdenskrig forsvandt mange af dem igen, og byen sygnede hen. Under 2. Verdenskrig blev store dele af Bonn ødelagt under bombardementer, men alt er genopbygget. Bonn blev valgt til forbundshovedstad i det nye Vesttyskland dels på grund af sin centrale beliggenhed, dels for ikke at favorisere én af de større byer frem for andre.

• Bonna