Eileen Chang

Efter den kommunistiske magtovertagelse i 1949 forekom Eileen Changs historier – med deres motiver hentet fra samfundets velstillede segmenter og sansemættede, impressionistiske stil – håbløst ude af trit med tiden.

Dette var sandsynligvis medvirkende til, at hun i 1952 vendte tilbage til det britiske territorie i Hongkong, hvor hun de følgende tre år bl.a. arbejdede som oversætter for den amerikanske ambassades propagandaafdeling og angiveligt på dennes bestilling skrev to antikommunistiske romaner, inden hun i 1955 flyttede til USA, hvor hun slog sig ned permanent.

Ekkoet fra En drøm om røde bygninger runger uden tvivl også i Eileen Changs nok kendteste værk, kortromanen Den gyldne lås (1943, på dansk i 2023), som stiller skarpt på de interne skærmydsler i en traditionel overklassefamilie med flere generationer under ét tag.

Kvinden Qiqiao, som har arbejderklassebaggrund, giftes ind i familien og foretager derved en social opstigning, som synes muliggjort udelukkende på baggrund af mandens svære fysiske handikap. I lyset af denne omstændighed ser de øvrige familiemedlemmerog selv tjenestefolkene ned på hende, men langt fra at lade sig kue positionerer Qiqiao sig via list og intriger gradvist i en central magtposition – hvilket imidlertid medfører, at hun ædes op af had og jalousi og afskyes af alle inklusive sine børn.

Titlens gyldne lås kan læses som Qiqiaos eksistentielle vilkår: at være fanget i en tilværelse af materiel velstand på bekostning af personlig frihed.

I 1981 oversatte forfatteren selv værket til engelsk. Inden da havde hun tillige udviklet historien til romanlængde på både kinesisk (1966) og engelsk (1967).

Efter ankomsten til USA forsøgte Eileen Chang gennem flere år og uden nævneværdig succes at bryde igennem som engelsksproget forfatter. Op gennem 1960’erne og 1970’erne oplevede hendes tidlige kinesiske værker imidlertid en form for renæssance i kinesisktalende områder uden for Kina, hvilket formentlig førte til publiceringen i 1978 af den sene perle ”Begær, afsavn” (ikke oversat til dansk) i tillægget til en taiwansk avis.

Novellen, som efter sigende er en bearbejdning af en uudgivet historie på engelsk fra 1950’erne, følger komplottet mod en højtstående figur i Wang Jingweis marionetregering under den japanske besættelse. Hovedpersonen, Wu Cuiyuan, har til opgave at agere lokkedue i en honningfælde, hvilket kompliceres da tilsyneladende reelle følelser opstår.

I 2007 opnåede historien global eksponering gennem den taiwanske instruktør Ang Lees filmatisering, Lust, Caution, der samme år vandt Guldløven på Venedigs Filmfestival.