Marche

¹/₃ af Marche består af bjerge, gennemskåret af en række frugtbare floddale. I den sydlige del når bjergene op i 2478 meters højde (Monte Vettore). Den øvrige del af regionen er et bakkelandskab. Kysten er retlinjet med sandstrande, kun afbrudt af forbjerget Monte Conero ved Ancona. Det er oprindelig opkaldt efter de jordbærtræer (på græsk komaros), der er almindelige her.

Erhvervslivet var indtil 1960'erne domineret af landbrug og fiskeri, papirindustri og kemisk industri samt af skibsværfter ved Adriaterhavskysten. I løbet af 1990'erne er der sket så stor vækst for de små og mellemstore virksomheder (sko, møbler, metalvarer), at beskæftigelsen her er højere end landsgennemsnittet. Desuden har hjemmeindustrien fået fornyet fremgang, især inden for tekstil- og beklædningsbranchen. Flere byer i Marche har en gammel håndværkstradition, fx fremstilling af musikinstrumenter i Castelfidardo og Macerata, silke i Jesi og papir i Fabriano.

I oldtiden udgjorde området landskabet Picenum med hovedbyen Asculum, det nuværende Ascoli Piceno. Regionen blev fra 200-tallet f.v.t. erobret af Rom.

I 500-tallet erobrede den germanske folkestamme longobarderne området, og i 700-tallet skænkede frankerkongerne flere kystbyer i Marche til paverne i Rom.

Skønt lokale signori (eneherskere), fx Montefeltro og Malatesta, i senmiddelalderen dominerede lokalt, fik pavestaten i 1300-tallet og 1400-tallet stadig mere magt over Marche, hvilket kulminerede med, at Cesare Borgia omkring 1500 underlagde sig hele området. Derefter forblev Marche, bortset fra i Napoleonskrigenes tid, under Kirkestaten, indtil området besattes af og siden tilsluttede sig det nye italienske kongerige i 1860.

• Ancona
• Fermo
• Loreto
• Picenum
• Italiens regioner