Skagerrak

Skagerrak er ca. 240 km langt fra sydvest til nordøst og knap 150 km bredt. De dybeste områder på over 700 meters dybde ligger op mod den norske kyst. Dybvandet fortsætter, dels ind i Oslofjorden, dels vestpå i en gradvis mere lavvandet rende langs Norges sydkyst og videre op langs Vestlandet. Langs den nordjyske kyst er Skagerrak et mere lavvandet farvand med dybder mindre end 50 m. Et indtil 50 km bredt, uregelmæssigt fladvand med sandrevler og stenrev skråner udad mod dybvandet. De varierende dybder og bundforhold skaber grundlag for et alsidigt dyreliv, der udnyttes af de omkringliggende fiskersamfund.

Cirkulationen i Skagerrak er domineret af tilstrømningen af vand fra andre havområder. Østersøens overskud af vand, som stammer fra flodtilløb, blandes op og løber hovedsagelig nordpå langs den svenske kyst og videre vestpå langs den norske kyst. Nordsøvandet strømmer ind fra vest langs Nordjyllands kyst. De to strømme vekselvirker med hinanden, hvorved der dannes et cyklonisk strømningsmønster (mod uret) i Skagerrak.

Overfladetemperaturerne i Skagerrak varierer mellem ca. 15 °C om sommeren og ca. 2 °C om vinteren.

Via Kattegat strømmer vand med forholdsvis lav saltholdighed (< 30 ‰) fra Østersøen til Skagerrak, mens vand med høj saltholdighed (34-35 ‰) strømmer ind fra Nordsøen. Grænsen mellem det salte nordsøvand i Skagerrak og det ferskere overfladevand i Kattegat kaldes skagerrakfronten. I roligt vejr ligger den som regel nord for Læsø, men flytter sig afhængig af vind og vejr. Ved nordenvind kan fronten flytte sig sydpå ned i Kattaegat eller, ved kraftig vind, gå helt i opløsning.

Nordsøens til tider voldsomme bølger trænger vestfra uhindret ind i Skagerrak og fortsætter over mod den svenske kyst. Både sø og dønning kan være ubehagelig at sejle i; selv for store skibe, der kan blive udsat for voldsom rulning, når bølgerne kommer ind fra siden. Det gælder især den nord-sydgående trafik.

Ved Skagens Gren kan man opleve såkaldt spansk sø, som er bølger, der brydes mod sig selv. Det sker langs Grenens forlængelse i form af en smal, lavvandet sandbanke, der løber udad og væk fra kysten. På grund af disse bundforhold vender østgående bølger langs nordsiden af Grenen 180 grader og går mod vest på sydsiden. På begge sider drejer bølgerne ind mod kysten og løber op ad sandbanken, hvor de møder hinanden og brydes voldsomt langs bankens ryg. Fænomenet, der kan være spektakulært, kan vare ved i timevis, så længe nordsøbølgerne fortsætter med at ankomme fra vest.

Mens den nordjyske revlekyst frem til anlæggelsen af Skagen Havn i 1907 var uden havne og årsag til talrige strandinger, gav den sydnorske skærgård rige muligheder for sikker tilflugt. Den beskedne afstand på ca. 200 km gjorde indtil 1814 Skagerrak til en betydningsfuld søværts forbindelse mellem de dansk-norske riger med såvel en omfattende samhandel med dansk smør og kød, norsk tømmer og jern som social og kulturel udveksling mellem Nordjyllands og Sydnorges kystegne. Efter 1945 har det stigende behov for transport af fragt og passagerer stimuleret færgetrafikken, som alle de danske Skagerrak-havne deltager i.

Under de kvartære lag findes aflejringer fra Tidlig Kridt, Jura og Trias, som længst mod syd underlejres af stensalt fra Sen Perm og sandsten, konglomerater og vulkanitter fra Tidlig Perm. Lagserien hører til den nordlige del af Det Norsk-danske Bassin, som breder sig ud over Fjerritslevforkastningen og Den Fennoskandiske Randzone.

Dannelsen af dette bassin blev indledt i Tidlig Perm for ca. 275 millioner år siden efter forudgående kraftig forkastningsaktivitet, vulkanisme og udvikling af en udglattet erosionsflade (peneplan), som nu danner bassinets bund. Herunder blev Skagerraks dybeste undergrund opbygget af grundfjeld og nedforkastede kambrosilure aflejringer.

De største sedimentmægtigheder, op til 9 km, træffes nord for Fjerritslevforkastningen i Skagerrak-gravsænkningen, hvor der formentlig også indgår marine aflejringer fra Sen Karbon.

• hav