embodiment

Embodiment som begreb anvendes i nyere psykologi, sociologi og kognitionsteori og er baseret på en forståelse af sammenhængen mellem sind og krop. I en sådan kropsforankret forståelse, f.eks. med begrebet embodied cognition, formes tænkning og læring af hele kroppen og dens samspil med omgivelserne. Bl.a. beskriver den tyske psykiater og filosof, professor Thomas Fuchs (født 1968), hvordan vi forstår andre intuitivt gennem kropslige udtryk, gestik og adfærd samt ved at genkende følelsesmæssige udtryk gennem kroppens melodi, rytme og dynamik. Frem for en dualisme mellem krop og sind fremhæves krop og sind som en enhed.

Med en integreret forståelse af kroppen på den ene side og hjerne, sind, eller bevidsthed på den anden fremhæves hukommelsen ligeledes som kropslig. På den baggrund forklares kropshukommelse ved, at personer med kognitionstab (måske på grund af en demenssygdom) bevarer deres kropshukommelse, såfremt de lever i passende trygge og genkendelige rammer. Ifølge Fuchs kan kropshukommelse være omdrejningspunktet for terapeutisk arbejde på flere måder, f.eks. gennem kunst, musik, rytme og dans.

Den engelske professor i psykobiologi og udviklingspsykologi Colwyn Trevarthen (1931-2024) forskede i spædbørns udvikling. Han beskrev i den forbindelse betydningen af rytme og musikalitet for det kropsliggjorte selv (the embodied self). Han pegede på, hvordan en medfødt kropslig evne til at producere rytme og melodiske former er afgørende for, at spædbørn kan etablere samvær med andre. Menneskelig kommunikation må i den forståelse nødvendigvis ske gennem en kropslig og musikalsk samstemning.

I robotteknologien trænes robotter til at kunne udføre handlinger, fx at kunne gribe med en robotarm. For at sådanne handlinger kan overføres til andre robottyper, anvendes cross-embodiment til at udvikle software, som virker på tværs af robotkroppe.

• krop
• sjæl og legeme