Mega- er et græsk og internationalt første sammensætningsled, der betyder 'stor', fx megafauna om de største af fortidens dyr eller 'unormalt forstørret' som i megacolon om en unormal og voldsom udvidelse af tyktarmen; eller som henviser til noget forstærkende, fx megafon om et apparat til at forstærke tale med. Som SI-præfiks angiver mega- en million (106), fx megabequerel om en million becquerel; det forkortes M.

Faktaboks

Etymologi

Forleddet mega- kommer fra græsk, hvor det er en sammensætningsform af adjektivet megas 'stor'.

Foran vokal optræder mega- som varianten meg-, for eksempel i navnet på måleenheden megohm.

Det modsatte af mega- er mikro-.

I dagligsproget er brugen af mega- som forstærkende forled i betydningen 'stor' eller 'meget' almindelig og produktiv.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig