nervegas

Den mest udbredte militære anvendelse af nervegifte skete i krigen mellem Irak og Iran 1980-1988, hvorunder Irak brugte nervegifte bl.a. i flyangreb mod kurdere i landsbyen Halabja i 1988.

Det syriske regime under præsident Bashar al-Assad anvendte fly og raketter med kemiske våben i 33 tilfælde i 2013-2018 under borgerkrigen i Syrien. Især raketangrebet med sarin mod bydelen Ghouta den 21. august 2013 med flere tusind ofre og op til 1.729 døde fik stor international opmærksomhed.

Anvendelse af nervegifte er dog også sket i mindre målestok af fx den religiøse terrorgruppe Aum Shinrikyo, der forgiftede ca. 5.000 japanere og 13 døde i anslag med sarin i Tokoys undergrundsbane den 20. marts 1995. Yderligere har der været forskellige mindre anslag med nervegifte som fx russiske specialstyrkers novichok-forgiftning af civile i Salisbury i 2018 og det dødelige VX-attentat på en nordkoreansk afhopper i Kuala Lumpurs lufthavn i 2017.

Ved almindelige tryk- og temperaturforhold optræder kemiske nervegifte hovedsageligt i væskeform. Dampe opstår dog ret let fra kampstoffer med højt damptryk (fx sarin), der derfor kaldes flygtige, modsat kampstoffer med lavt damptryk (fx VX), der kaldes persisterende.

Det betyder bl.a. at stofferne bedst udlægges på en kampplads på forskellig vis. Sarin fremføres fortrinsvist gennem eksplosive midler (fx granater, raketter, bomber), hvorved sarin-skyen spredes jævnt, driver med vinden og forsvinder hurtigt fra området, så militære enheders fremrykning gennem området kan foregå relativt hurtigt. Det mere persisterende, væskeformige VX kampstof udlægges derimod bedst gennem spray-anordninger på fx krydsermissiler, droner eller fly, som leverer små dråber i en størrelse, der kan indåndes af fjenden. Afhængigt af dråbestørrelsen kan man også udlægge VX, så et større område kontamineres med væskeformig VX, som kun langsomt damper af (> 24 timer), hvilket kan bruges som en hurtigt etableret hindring, der kan hæmme fjendens manøvremuligheder.

Nervegiftkampstofferne er organofosfater i familie med insekticider som fx bladan. Giftene angriber nervesystemet ved at hæmme enzymet acetylcholinesterase i dets nedbrydning af stoffet acetylcholin, der er et vigtigt kemisk signalstof for overførsel af nerveimpulser og aktivering af bl.a. muskelsammentrækning og sekretdannelse.

Forgiftning medfører en ophobning af acetylcholin i nervesystemets synapser, hvilket giver kramper og lammelse af åndedrættet med kvælning og død til følge. Selv en lille dosis nervegift kan medføre døden i løbet af få minutter. Virkningen indtræder hurtigst (sekunder-minutter) efter indånding, men væskeformig nervegift trænger også gennem huden og giver først fuld virkning efter en vis latenstid (minutter til timer).

Ved indånding viser virkningen sig først ved små pupiller, næsen løber og vejrtrækningen bliver tiltagende besværlig. Er dosis stor nok ses bevidsthedstab, kramper, lammelse, spytflod og standset vejrtrækning. Ved kontaminering af huden begynder symptomerne med sveden, kvalme, opkastning og afhængigt af dosis udvikles samme symptomer som ovenfor beskrevet.

Den vigtigste beskyttelse mod kemiske angreb er åndedrætsværn i form af NBC-maske (Nuklear, Biologisk, Chemisk) og en helt eller delvist beskyttende uniform. Militære NBC-masker forhindrer indånding af skadelige stoffer i partikelform (biologiske kampstoffer, radioaktive partikler) eller dampform (kemiske kampstoffer) ved at være påmonteret en udskiftelig filtrator med partikelfiltre og aktivt kul. Uniformen kan beskytte huden ved at forsinke gennemtrængning af væskeformig nervegift, og uniformen kan ydermere indeholde et indre lag af aktivt kul.

Kontamineringsfare kan opdages gennem en række forskellige tekniske hjælpemidler i form af håndholdte analyseapparater til feltbrug (IMS) eller større målesystemer (GCMS) på specielle køretøjer, så der kan tages prøver af mistænkte områder eller genstande. Disse analyser erstatter tidligere sporepair og kan give præcis identifikation af kampstof og fareområde. Ved mistanke om forgiftning med nervegift kan man på et hospital analysere en blodprøve for nedsat acetylcholinesterase aktivitet, hvilket dog ikke må forsinke evt. behandling.

Kontaminerede genstande eller personer skal renses, dekontamineres, før det er sikkert at håndtere dem uden egenbeskyttelse, hvilket er nødvendigt før nervegasofre kan modtages og behandles af indsatspersonale. For alle kampstoffer kan skylning med 0,5% hypokloritopløsning inaktivere kampstoffet. For genstande, der ikke tåler en så skrap behandling, kan man bruge adsorberende materiale, fx Fullers Earth.

I militære enheder kan soldaterne hver især kan være forsynet med individuelle modgifte i ampuller, som soldaten selv kan bruge, hvis symptomer opstår i felten, især hvis gasangreb er varslet forinden. Ampullerne er autoinjektorer som presses mod lår eller arm, hvorved modgiften indsprøjtes gennem uniformen ind i muskulaturen. Herved kan den enkelte soldat begynde akut og livreddende behandling af sig selv eller en kammerat meget hurtigt. De vigtigste modgifte er atropin, som blokerer for det overskydende acetylcholin, og et oxim, der inaktiverer selve nervegiften. Dertil kommer diazepam, der modvirker kramper, men som en kammerat nødvendigvis må indgive.