showrunner

Showrunner en ikke en officiel titel, og ofte står showrunnere krediteret som en af flere executive producere. Nogle showrunnere står for selv at udvikle et koncept for så derefter at følge det til dørs (fx David Simon og David Chase (født 1945)), men i andre tilfælde skifter tv-serie-produktioner showrunner op til flere gange (fx The Walking Dead).

Filmproduktioner ledes ofte af instruktører, men i den amerikanske tv-branche er det showrunneren, der står som øverste chef. De har ansvar for at udvikle en strategi for, hvordan seriens fortælling skal udvikle sig gennem en sæson. De skal også have blik for, hvordan en serie derefter kan udvikles i takt med, at serien går fra første sæson til anden sæson osv. De skal altså styre fortællingens helhed og stå for, at en serie har en rød tråd i forhold til handlingsforløb, stemning og karakterudvikling.

Arbejdet med at skrive manuskripter til en tv-serie-produktion er så omfattende, at det kræver flere bidragsydere. Man har derfor i den amerikanske tv-industri et ”skriverum” (writers' room), hvor en gruppe af manuskriptforfattere udvikler koncepter, fortællinger, karakterer mv. Showrunneren er øverste chef for dette kreative arbejde. Det betyder, at showrunneren ofte konceptualiserer de overordnede idéer for en tv-serie, og så har de ansatte manuskriptforfattere til opgave at skrive manuskriptudkast, som passer ind i det koncept. Showrunnere står således både for at skrive egne manuskripter til enkeltafsnit og har ansvar for at omskrive de andre bidragsyderes manuskripter, så alt passer sammen som en større helhed.

Størrelsen på skriverummene varierer meget. Det er almindeligt at se 5–8 forfattere på dramaserier og 8–10 manuskriptforfattere på komedieserier, men der er mange undtagelser. The Simpsons (1989-) har 27 forfattere, mens Sex and the City (1998-2004) startede med kun tre forfattere. Sådan en spredning ses også ved miniserier. Der var således kun én eneste krediteret manuskriptforfatter på hhv. John Adams (2008) og Chernobyl (2019), men både Kammerater i krig (2001) og Watchmen (2019) havde ti personer krediteret som forfattere.

Størrelsen på skriverummene hænger typisk sammen med, at forskellige manuskriptforfattere har forskellige styrker. Hvor nogle forfattere er stærke til at producere gode første udkast til manuskripter, er der andre, der især er gode til at omskrive materiale. Dertil kommer, at nogle forfattere er gode til at brainstorme ideer, og nogle er dygtige til at udarbejde storyboards. Denne variation i kompetencer er centralt for fordelene ved at have et skriverum, og det giver en meget samarbejdsorienteret arbejdsform. Det fremskynder skriveprocessen og kan anspore den kreative proces med at generere ideer til en tv-series fortælling. Det kan også være en god oplæring for aspirerende forfattere i branchen.

Folk, der ender med at blive showrunnere, starter som regel på bunden af forfatterrummets rangstige som forfatterassistenter. De tager noter og udfører research for mere erfarne forfattere. Skriverummet kan således være med til at udvikle en talentmasse, som tv-branchen vil kunne trække på i produktionen af fremtidige projekter.

At avancere fra juniorforfatter til at blive showrunner tager normalt et årti, og denne form for mentorordning sikrer, at personer med de nødvendige kompetencer ofte får en chance for at finpudse de færdigheder, der kræves for at blive showrunner. Det kan også være gavnligt, at samarbejdet kan være præget af et vist konkurrenceelement, hvor forskellige manuskriptforfattere stræber efter at levere så stærkt materiale som muligt.

• tv-serier