Svend Rathsack var en dansk billedhugger, der er kendt for en række statuer i det offentlige rum, heriblandt Grønlandsmonumentet på Christianshavns Torv og Søfartsmonumentet på Langelinie. Han var virksom i første halvdel af 1900-tallet.
Han var oprindeligt uddannet som maler på Kunstakademiet i årene 1903-1907, men arbejdede fra 1913 udelukkende med skulptur.
Svend Rathsack tog præliminæreksamen og kom derefter i malerlære hos malermester Øigaard i 1901. Han gik på Teknisk Skole under H. Grønvold. Derudover gik han på Kunstakademiets malerskole under Otto Bache, Frants Henningsen, August Jerndorff og Viggo Johansen i årene 1903-1907 og på dekorationsskolen samme sted under Joakim Skovgaard i 1911. Han blev tildelt den lille guldmedalje i 1910.
Som billedhugger var han selvlært bortset fra en kort periode, hvor han var elev af Antoine Bourdelle i Paris 1914.
Svend Rathsack opholdt sig i Spanien i årene 1908-1910 og i Frankrig i årene 1914-1915. Han rejste desuden til Algier og Tunis i 1910, til London og Java i 1921 og til Italien og Grækenland i 1928 samt til Grønland i 1931.
Svend Rathsack begyndte sit kunstneriske virke som maler, men gik i 1913 over til udelukkende at arbejde med skulptur. Hans første statue Adam nyskabt fra 1913, som i dag ejes af ARoS, vidner om interesse for og fordybelse i den græsk/arkaiske kunst, som han havde studeret på Afstøbningssamlingen.
I 1914 var Rathsack i Paris, hvor han bl.a. traf billedhuggeren Johannes Bjerg, som fik betydning for ham. Hans skulptur Ung mand med falk (1917, Davids Samling) er udført i Paris 1914 efter samme model som Johannes Bjergs Abessinier. De skulpturer, Rathsack udførte efter sin hjemkomst, var stilmæssigt på linie med de lettere manierede værker, som både Bjerg og Einar Utzon-Frank udførte i årene før 1920. Det gælder dels mange af Rathsacks statuetter og dels både Manden (1919, Statens Museum for Kunst, tidl. på Aarhus stadion, siden 1947 i Vennelystparken) og Harlekin (lueforgyldt, 1920, tidligere i Hotel Regina, nu Regina-bygningen, Aarhus).
I 1921 var Rathsack på Java, hvorfra stammer en hel del skitser af malajer. Han forlod her den lettere manierede stil til fordel for en mere enkel og naturlig ro i både portræt og figur.
Svend Rathsack portrætterede en del af de mennesker, han var tæt på, herunder vennen Hartvig Frisch (buste, 1931) og Lone Rathsacks niece Therese Severin Petersen ("Rese") (grønlandsk marmor, 1934, Ribe Kunstmuseum).
Året inden han tog til Java, modellerede han kvinden Babu Ani (sort marmor, 1922, Statens Museum for Kunst) fra Batavi, der var tjenestepige hos Lone Rathsacks søster og med på besøg i København
I 1924-1928 udførte han Søfartsmonument til Langelinie, sammen med arkitekten Ivar Bentsen. Han tabte ellers oprindeligt konkurrencen om monumentets udførelse til vennen og kollegaen Kai Nielsen, men overtog den, da Nielsen måtte opgive på grund af sygdom. Værket er udført i kalksten og bronze og blev afsløret i 1928. Det består af et fortællende relief og en stor vinget kvindeskikkelse, Mindet, som hans kone Lone Rathsack stod model til.
Han fik siden flere andre offentlige opgaver, bl.a. Lumbye monumentet i Tivoli (udført i årene 1929-1930 og genskabt i bronze i 1962, og Grønlandsmonumentet på Christianshavns Torv i København (1931-1938).
Sidstnævnte, som blev virkeliggjort på hans eget initiativ. Ifølge kunsthistorikeren Erik Zahle fik Rathsack allerede i starten af 1920'erne ideen til et monument for både Grønland og Færøerne, som han påtænkte skulle placeres foran Christiansborg. I 1931 rejste Svend og Lone Rathsack på en seks ugers inspirationsrejse til Grønland. Studier fra denne rejse i form af portræthoveder af grønlandske personer i ler og bronze og fedtsten ejes af Statens Museum for Kunst, Trapholt og Nasjonalgalleriet i Oslo.
Skitsen til Grønlandsmonumentet blev udstillet første gang på udstillingen Grønland 1932 i Industribygningen i København. I 1933 besluttede Københavns Kommune sig for at købe kajakmanden og to år senere også kvindegrupperne. Monumentet var på det tidspunkt det dyreste monument, som kommunen havde investeret i.
Grønlandsmonumentet består af en stående fanger foran sin kajak, anbragt højt på en piedestal, og to lavt placerede sidegrupper med arbejdende grønlandske kvinder. Værket er udført i blåsort (kajakmanden) og rød granit (kvindegrupperne).
Rathsacks sidste færdige arbejder som Stående kvinde (cement, 1940-1941, bronze, Glyptoteket og Aarhus Rådhus) og Jægeren (1941, Statens Museum for Kunst), vidner om hans stadige beskæftigelse med og udforskning af de muligheder, der ligger i den monumentale stående figur.
Svend Rathsack var medlem af Akademiraadet i perioden 1922-1940 og af bestyrelsen for Thorvaldsens Museum i 1934-1940.
En del af Svend Rathsacks værker kan stadig ses byrummet rundt i danske byer, fx på Godthåbsvej på Frederiksberg, hvor han har udarbejdet mange af de relieffer over husenes gadedøre. Han har også udarbejdet relieffer til Christiansborg, Vestre Kirkegård, Det Kgl. Teaters nye scene, Carlsberg og Statens Museum for Kunst.
Andre af hans skulpturer og monumenter, som kan ses i dag er:
Svend Rathsack var medlem af Den Frie Udstilling fra 1915 og deltog ved udstillingerne frem til sin død i 1941. Han medvirkede desuden på en lang række udstillinger i Danmark og udlandet. Posthumt har bl.a. KØS udstillet nogle af Rathsacks opriginale gipsfigurer på udstillingen Forvandlinger i gips (2018)
Svend Rathsack modtog en række priser for sit arbejde, herunder bl.a. det Eibeschützske Legat i 1914 for skulpturen Adam Nyskabt. Præmien muliggjorde hans rejse til Paris, hvor han var elev hos Antoine Bourdelle, samt Akademiets rejsestipendier i 1916-1920. I 1927 fik han Det Anckerske Legat, som finansierede hans rejse til Grækenland og Italien i 1928.
Han modtog Dannebrogordenen i 1928.
Henrik Frandsen (M) indtræder i forbindelse med Folketingets åbning som ny formand for Folketinget. Udnævnelsen er omdiskuteret og har ikke tilslutning blandt alle partier.
Folketinget er Danmarks nationale parlament og befolkningens politiske repræsentation. Grundloven fastsætter, at Folketinget åbner den første tirsdag i oktober.
Lionel Messi spiller den 6. oktober sin sidste kamp for det argentinske herrelandshold i fodbold. Tusindvis af argentinere ventes at samles for at hylde stjernespilleren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.