statsminister

Det reelle indhold i statsministerposten kan afhænge ganske stærkt af den person, der beklæder posten; der er få formelle regler, og derfor er der mulighed for at lægge arbejdet med at lede regeringen til rette på forskellige måder.

Selvom monarken formelt står i spidsen for riget, er det statsministeren, der bestemmer, hvem der skal være ministre, og hvorledes de enkelte ministeriers arbejdsområder, de ministerielle forretninger, skal afgrænses. Desuden bestemmer statsministeren reelt, hvornår der skal udskrives valg.

Som regeringens leder er statsministeren løbende involveret i vigtige områder som økonomisk politik, forholdet til arbejdsmarkedet, en del af udenrigspolitikken og specielt forholdet til EU. Når nye sager kommer på den politiske dagsorden, inddrages statsministeren oftest til afklaring af den politiske strategi.

Statsministeren leder de ugentlige ministermøder, hvor regeringens politik formelt koordineres. Praktisk finder megen koordination sted i ministerudvalg, hvor statsministeren deltager i de vigtigste.

Statsministeren repræsenterer staten udadtil som landets politiske leder. Indholdet af statsministerposten varierer også fra land til land. I de nordiske lande og de fleste andre lande med parlamentarisme ligner statsministerposten den danske i betydning. I nogle præsidentielle systemer, fx Frankrig, er statsministerens magt stækket i forhold til præsidenten. Nogle lande, fx USA, har ingen statsminister, idet præsidenten både er formelt og politisk statsoverhoved.

I ældre tid brugtes betegnelsen om statsrådsmedlemmer. Da Christian 7. i 1772 indførte et nyt rådgivende regeringsorgan, Gehejmestatsrådet, tillagdes alle dets menige medlemmer titel af statsminister. I begyndelsen af 1800-tallet indførtes tilsvarende institutioner i Sverige og Norge, men her kaldtes alene den ledende minister statsminister; de øvrige statsråder.

Med grundloven af 1849 ændredes statsrådsinstitutionen i Danmark, og ved samme lejlighed bortfaldt statsministertitlen. Den blev først taget i anvendelse på ny i 1918, da regeringschefens officielle stillingsbetegnelse ændredes fra konseilspræsident til statsminister. Frem til 1940'erne var næsten alle statsministre tillige fagministre, men efterhånden blev opgaverne som regeringsleder så omfattende, at dette hørte op.

Statsministerens position er op gennem 1900-tallet blevet kraftig styrket, bl.a. ved Grundlovsrevisionen i 1953 (se Danmarks Riges Grundlov).

• regering
• regeringen i Danmark
• statsministre i Danmark