Justitsområdet (Grønland)

Politiets opgave er at opretholde sikkerhed, fred og orden. Grønland udgør én politikreds, der hører under Justitsministeriet i Danmark. Politikredsen ledes af politidirektøren, som skal have bestået en juridisk kandidateksamen.

Politimesterembedet er placeret i Nuuk sammen med politiets centrale administration organiseret i tre søjler:

• Anklagemyndigheden.
• Stabssøjlen, som ud over interne opgaver også står for borgerkontakt vedrørende udstedelse af diverse tilladelser. Derudover hører Politiskolen organisatorisk under stabssøjlen.
• Politisøjlen, som varetager den landsdækkende vagtcentral samt de 18 politistationer fordelt på politiregion Nord og Syd.

Den største personalegruppe hos politiet er hjemmehørende politipersonale, der er uddannet på Politiskolen i Nuuk. Denne gruppe, der ved udgangen af 2020 udgjorde 88 ansatte, bliver suppleret med udsendt eller assisterende politipersonale fra Danmark. Ud over politimæssige opgaver møder politibetjente også i retten som anklagere på vegne af anklagemyndigheden, ligesom politiet varetager en række civile opgaver, bl.a. udstedelse af pas, kørekort, motorregistrering samt udlændinge- og faderskabssager. I bygderne er politiet repræsenteret af kommunefogeder, som modtager en ganske kort uddannelse. Ved udgangen af 2020 var der ansat 59 kommunefogeder.

Kredsretten udgør i de fleste sager første instans og består af én kredsdommer og to domsmænd udpeget af kommunalbestyrelsen. Kredsretterne følger kommunegrænserne, bortset fra Qaasuitsoq Kredsret, der dækker de to nordlige kommuner: Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik. Kredsdommerne er ikke jurister, men de har gennemført en særlig kredsdommeruddannelse med en varighed af to år og tre måneder.

Før en større retsvæsensreform i 2008 blev der ikke stillet uddannelsesmæssige krav til kredsdommere, de skulle blot være uberygtede og opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen. Efter reformen er kredsdommerne ansat i faste stillinger. For at styrke kvaliteten i retsplejen er der oprettet en juridisk domstol, Retten i Grønland, der tager sig af juridisk komplicerede sager i første instans. Det er også Retten i Grønland, der står for vejledning og uddannelse af kredsdommerne. Grønlands Landsret er anden instans og udelukkende en appeldomstol. Landsretten består af én juridisk landsdommer og to domsmænd udpeget af Inatsisartut. Forsvaret i kredsretterne varetages i de fleste tilfælde ikke af jurister, men af autoriserede forsvarere, der har gennemgået en forsvareruddannelse. Hvervet som forsvarer er en bibeskæftigelse. Ved de juridiske domstole, Retten i Grønland og Grønlands Landsret, er det advokater, der møder som forsvarere.

Kriminalforsorgen står for fuldbyrdelse af de foranstaltninger, domstolene idømmer: tilsyn, samfundstjeneste og frihedsberøvelse. Kriminalforsorgen administrerer desuden personer tilbageholdt af politiet og gennemfører personundersøgelser forud for retssager. Kriminalforsorgen i Grønland har egen direktør i Nuuk, der refererer til Direktoratet for Kriminalforsorgen i København.

Frihedsberøvelse foregår i såkaldte anstalter. Den første anstalt blev opført i Nuuk i 1967 med 18 pladser. Anstaltens vigtigste princip var, at de domfældte skulle bevare tilknytning til det omkringliggende samfund gennem beskæftigelse i byen, de skulle resocialiseres og støttes til en fremtidig tilværelse fri for kriminalitet.

Gennem 1980’erne og -90’erne steg antallet af indsatte til et niveau langt over de øvrige nordiske lande. I dag findes 154 pladser fordelt på anstalter i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk, Qaqortoq og Tasiilaq. Til trods for hensigten om åbenhed og kontakt til samfundet har anstalterne med årene udviklet sig til lukkede institutioner, hvor kun få indsatte mærker den åbne anstalts principper. I anstalterne er der kun få aktivitetsmuligheder, og de resocialiserende tilbud er begrænsede.

Med retsvæsensreformen blev der i alle anstalter indført halvlukkede afdelinger, ligesom der blev opført en lukket anstalt i Nuuk, der i vid udstrækning bærer fængslets karakteristika. Den nye lukkede anstalt, der blev indviet i 2019, skal blandt andet huse forvaringsdømte, som hidtil var sendt til afsoning i Herstedvester Fængsel.

Læs mere om samfund og erhverv i Grønland

Læs videre om

• Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik
• Forsvaret
• Selvstyret
• Selvstyrets økonomi og forvaltning
• Grønlands vej til selvstyre

Læs også om

• Grønlands infrastruktur
• Erhverv og arbejdsmarked i Grønland
• Uddannelse i Grønland
• Grønlands befolkning

Se alle artikler om Politik og planer