Almindelig hyld (Sambucus nigra). Tv. skud med blade og endestillet blomsterstand; på snitfladen ses den hvide marv. Nederst i midten fuldt udsprunget blomst. Øverst th. frugtstand med de bærlignende stenfrugter, hyldebær. Nederst th. længdesnit af stenfrugt indeholdende tre sten. Almindelig hyld har siden oldtiden været anvendt medicinsk mod mange sygdomme. Blade, umodne frugter og frisk bark indeholder dog det giftige blåsyreglykosid sambunigrin.
Hyld er en slægt af buske eller små træer i desmerurtfamilien. Der kendes ca. 22 arter, som er udbredt over næsten hele Jorden. De har modsatte, uligefinnede blade og regelmæssige, femtallige blomster.
Sambucus (slægt)
Der findes tre arter af hyld i Danmark, men kun to er naturligt hjemmehørende: almindelig hyld (Sambucus nigra) og druehyld (Sambucus racemosa).
Almindelig hyld er en 6-8 m høj busk eller lille træ med hvide, velduftende blomster i skærmformede toppe og sorte stenfrugter (hyldebær). Den er almindelig over hele landet, hvor den især vokser på næringsrig bund i skovbryn. I juni kan blomsterskærmene bruges til hyldeblomstdrik eller de kan friteres. Frugterne er modne i september-oktober. Ligesom frugterne af andre hyld indeholder de giftstoffet sambunigrin, som kan give opkastning og diarré. De bør derfor ikke spises rå. Giftstoffet forsvinder dog ved kogning i 15-20 minutter; det gælder både grønne og modne bær. De grønne hyldebær kan efter kogning syltes som kapers, mens de modne, næsten sorte hyldebær, som er C-vitaminholdige, kan koges til saft og suppe.
Druehyld er en ca. 3 meter høj busk med gullige blomster i ægformede toppe og røde, giftige stenfrugter. Den vokser på samme steder som almindelig hyld, men er knap så almindelig. Hos druehyld modner frugterne i juli og holder ofte til efter løvfald.
Den sidste art, sommerhyld (Sambucus ebulus), er indført og forvildet i Danmark. Det er en sjælden, meterhøj urt med blegrøde blomster og sorte, giftige stenfrugter. Den ses især nær bebyggelse.
Anne Carson er en canadisk digter, oversætter, essayist, dramatiker og professor i klassiske sprog, som netop er tildelt Nobelprisen i litteratur.
Brunsviger er et klassisk dansk bagværk bestående af en gærdejsbund dækket med et lag af en remonce. Særligt på Fyn fejres brunsvigerens dag den sidste torsdag inden skolernes efterårsferie.
Folketinget er Danmarks nationale parlament og befolkningens politiske repræsentation. Grundloven fastsætter, at Folketinget åbner den første tirsdag i oktober.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.